Så er vi endelig ved at være færdige for i år. Det har været en sej omgang, først skulle der graves kloak (påbud fra kommunen), og dernæst skulle vores gamle oliefyr fra 1968 skiftes. Derefter var der jo så en masse i haven og ved huset der skulle ordnes, især var det vigtigt for os, at få lagt nye fliser og få sat et højere hegn op, da Mille havde fundet ud af, at hun kunne hoppe over det gamle.
Vi startede sådan set sidste år, med at fjerne et kæmpe højbed, så vi kunne komme til at fjerne fliserne, når der skulle graves kloak.
Vi var lidt oppe mod tiden, da vi skulle have gravet kloak inden marts 2011, så da det i februar blev muligt at komme i jorden, var det bare med at komme igang, og så var det faktisk hurtigt overstået.
Jeg ved godt, datoen på billederne ikke er helt korrekt, det er kameraet, der er indstillet forkert ;)
Så endelig, her i sommer, skulle vi igang med at lave hegn, lægge fliser, male, og 117 andre ting:
Hestehegnet har altid været grønt, men når alt det andet skal være gråt, skal det jo også...
Der bliver lagt de sidste fliser ned mod drivhuset, det er det eneste, vi ikke har malet, da det er pilråddent og skal rives ned om et år eller to...
Jeg har været igang med malerpenslen...
Og så var der nogle udhæng der skulle males på garage og heststald, de trængte voldsomt, og nøj hvor det pyntede :)
Der blev lagt granitskærver på langs garagen, ned mod drivhuset, og vi fandt sørme også nogle krukker...
Så var der en terrasse i haven der blev vasket med højtryksrenser, fliserne er alligevel ved at være færdige, og skal skiftes om et par år, men det pyntede godt nok...
Derudover var der et stern-bræt der skulle skiftes og males, et bed der skulle slettes, en flagstang hvis sokkel skulle vaskes og et nyt bed der skulle laves, en hæk der skulle klippes og nogle træer, der skulle beskæres...
Og så skulle der planeres og sås græs, æbletræet skulle flyttes, og der var nogle andre træer, der også blev fjernet, da det var lidt for lukket og "vildt" visse steder, vi fandt bla en ribsbusk, der var ved at blive kvalt i træer, så de måtte væk.
Og før man ved af det, er man pludselig færdig :)
Vi mangler dog et stenbed ude foran, vi har kørt en masse marksten fra haven om i gården, men det bliver først senere på året, nok ikke før efter høst, da vi bare ikke gider mere nu.
Udover haven har vi jo også have vores hoppe, Sandfords Ilja, til kåring, så det har også krævet forberedelse og træning oveni alt det andet. Det kommer der et indlæg om en anden gang, men jeg kan da afsløre, at det gik rigtig godt :)
Et stemningsbillede fra haven, der er nogen der har hygget sig vældigt med at vi har brugt så meget tid udendørs:
Mille blev 2 år d. 16/7, og det er slet ikke til at forstå, at lille Qela efterhånden er en ung dame :)
Jeg fik også tid til at høste lidt af bærrene i haven, og det blev til 3 glas solbærsyltetøj og 4 glas kirsebærmarmelade, samt en kirsebærmousse der blev brugt til lagkage og dessert og smagte fortrinligt :)
Nu er det så tid til, at vi skal geare lidt ned igen, i hvert fald indtil starten af august, så har vi en 1-års der skal gøres klar til skue, hvilket jeg er meget spændt på, da han har gået på græs siden slutningen af april med en flok jævnaldrende, så der skal nok lægges et stykke arbejde i ham, for at få ham klar.
Men, de største projekter for i år er officielt SLUT! :)